Nogle personer skriver ting på nettet, som de aldrig ville sige til en anden person i virkeligheden, hvis de stod ansigt til ansigt. Hvorfor er det lettere at udtrykke negative ting på nettet, selv hadefulde holdninger, end i det virkelige liv? Formålet med øvelsen er at diskutere og reflektere over online adfærd.
Diskutér
Hvor meget skal du tolerere på nettet, hvor går grænsen, og er grænsen den samme for alle mennesker?
Er der forskel på, hvad følgende personer bør kunne tolerere:
- Privatpersoner
- Journalister
- Politikere
- Bloggere
- Kendisser
Er der forskel på, hvad der bør siges og tolereres online sammenlignet med andre sammenhænge i livet f.eks. på arbejdet, i skolen, under uddannelse, med venner osv.?
Har internettet skabt en ny adfærd – onlinehad – eller er internettet blot en ny platform for en adfærd, der altid har eksisteret? Hvis denne adfærd altid har eksisteret, hvordan har den så udfoldet sig før internettet?
Kan et hårdere klima og en grovere tone, når vi kommunikerer med hinanden online, påvirke samfundet som helhed?
Husk på!
Vi har lettere ved at gribe ind i situationer, der kræver civilcourage, hvis en anden tager det første skridt. Det gælder såvel online som offline. Tonen på nettet er ofte hårdere, end hvad vi accepterer i andre sammenhænge. Men samme regler vedrørende krænkelser gælder på nettet som alle andre steder i samfundet.