Sandhed kan ved første øjekast virke som et simpelt begreb, men det kan faktisk være meget komplekst. Vi lærer meget tidligt, at det at lyve er forkert. Denne øvelse har til formål at reflektere over begrebet, og hvad det kan betyde.
Brainstorm
Lav en brainstorm over begrebet “sandhed” på tavlen.
Vurderingsøvelse
Her er tre påstande, som kan bearbejdes ved hjælp af en vurderingsøvelse:
- Der er kun én sandhed – alt andet er løgn.
- Sandheden er kun én persons beskrivelse af virkeligheden.
- Det er vigtigt at være sikker på, hvad der er sandt.
Valgmuligheder for eleverne:
- Enig
- Delvis enig
- Uenig
- Eget alternativ