Hvem er jeg ifølge algoritmerne?

Formålet med øvelsen er at undersøge, hvordan vores adfærd på nettet fodrer algoritmerne og kan tjene forskellige formål for enkeltpersoner og virksomheder. Formålet med øvelsen er at øge elevernes kendskab til og forståelse for, at algoritmer, individer og samfund udvikler sig og formes i samspil med hinanden.

Øvelsen giver mulighed for at reflektere over, hvordan algoritmer kan afspejle visse holdninger og værdier, herunder fordomme og stereotyper, i den kultur, som de lever i.

Eleverne arbejder individuelt eller i små grupper (så de kan hjælpe hinanden). De bruger arbejdsarket “Mig ifølge algoritmen” og starter fra nyhedsfeedet på et socialt netværk, hvor de ofte er aktive, som Instagram, Snapchat, Facebook osv. eller et shopping- eller streamingwebsted som Spotify eller Netflix.

Du downloader arbejdsarket sammen med resten af øvelsen.


Sådan gør du

  1. Bed eleverne om at scrolle gennem deres nyhedsfeed (individuelt, selvom de arbejder i par) i et par minutter og notere det i arbejdsarket.
  2. Eleverne arbejder parvis eller i små grupper og hjælper hinanden med at udfylde arket.
  3. Hver elev skriver en kort tekst eller tegner et billede af sig selv ud fra algoritmen.
  4. Saml hele gruppen og del erfaringer/refleksioner sammen.

Samtale i hele gruppen

  • Hvad viste undersøgelsen blandt eleverne? Passer algoritmens billede af dig godt?
  • Hvis den ikke er korrekt eller kun delvist korrekt, hvad er så de mulige konsekvenser af fejlene?
  • Før internettet så de fleste i et land de samme tv-programmer og fik deres nyheder og information i et begrænset antal aviser. For mange mennesker er sociale netværk og Google i dag den vigtigste kilde til information og nyheder, og det er algoritmer, der afgør indholdet. Hvilke konsekvenser har det for samfundsudviklingen og demokratiet, hvis borgerne ikke får de samme informationer?
  • I diktaturer og autoritære stater vil magthaverne gerne kontrollere deres borgere og deres verdenssyn ved hjælp af censur og forbud mod ytringsfrihed og pressefrihed. Da internettet kom frem i 1990’erne, blev det vanskeligere at kontrollere medierne. De sociale medier er i den grad kommet til at spille en vigtig rolle i de demokratiske bevægelser, hvor folk udfordrer censur og undertrykkelse. Samtidig anvender flere og flere stater avancerede teknologier til at påvirke og kontrollere de digitale medier. Hvilken betydning kan algoritmer have for en diktator? og hvordan kan algoritmer styrke ytringsfriheden og den demokratiske udvikling?
10 - 30 minutter
Øvelse
Klasseværelset | Tilsluttet enhed | Arbejdsark