Her får du en komplet øvelsespakke med et udvalg af øvelser, der tilsammen tager ca. 120 minutter. Formålet med denne lektion er at få eleverne til at reflektere over, hvordan det skiftende medielandskab påvirker vores vaner og adfærd. Hvis du foretrækker det, kan du vælge, hvilke øvelser du mener er velegnede for dine elever, ved hjælp af filterfunktionen på forsiden.
Dette er et forslag til en komplet øvelsespakke med øvelser, som eleverne kan arbejde med enten individuelt, i grupper eller i hele klassen. Du kan foretage ændringer eller tilføjelser til øvelserne, så de passer bedre til de elever, du underviser.
Afsnittet indeholder følgende øvelser:
- Hvad er i orden? Om online krænkelser
- Har du brug for at vide, hvem jeg er? Om anonymitet
- At turde der, men ikke her! Om tonen på nettet
Øvelse 1: Hvad er i orden? Om online krænkelser
Foto: Jon Tyson fra Unsplash
I slutningen af 2012 blev to gymnasier i Göteborg i Sverige midlertidigt lukket. Årsagen var vrede menneskemængder foran skolerne. Folkemængden bestod hovedsageligt af unge mennesker, der var vrede over krænkende billeder, der var delt på Instagram. Formålet med denne øvelse er at reflektere over mobning på nettet og tænke over, hvordan du ville handle.
Diskutér
- Hvad tror du, er hovedårsagen til, at unge mennesker deler billeder med krænkende kommentarer om andre unge mennesker på Instagram og Facebook?
- Hvordan kan det være, at personer, der ser billederne, trykker ‘synes godt om’?
- Er det lettere at mobbe online end offline, og i givet fald hvorfor?
- Vil du ‘synes godt om’ et billede, der krænker andre? Hvis ja, hvad er årsagen til dette?
Gruppearbejde
Fortsæt øvelsen ved at dele eleverne op i mindre grupper. Lad hver gruppe undersøge og udforske følgende:
Én af dine klassekammerater bliver hængt ud på Instagram i form af et billede og en krænkende kommentar. I opslaget står der, at han tager stoffer og har seksuelle forhold med flere forskellige personer. Alle i klassen har set billedet og ved, hvem fra klassen der har delt det.
Hvad ville du gøre, hvis du så opslaget?
- ‘Synes godt om’ opslaget
- Skrive en kommentar, hvor du giver udtryk for, at du er enig i det, som er blevet delt.
- Skrive en kommentar, hvor du tager afstand fra det, som er blevet delt.
- Opsøge den person, der har offentliggjort indholdet, og holde vedkommende ansvarlig for handlingen
- Videregive oplysningerne til lærere, skolelederen, forældre og andre
Tænk over, om nogle af de nedenstående faktorer ville ændre din reaktion og din måde at handle på:
- Krænkerens køn
- Offerets køn
- Krænkerens status i klassen/skolen
- Offerets status i klassen/skolen
- Du kender offeret
- Du kender krænkeren
- Krænkerens far er en kollega til din mor
- Offerets far er en kollega til din mor
Hele gruppen
Præsentér, hvad I er kommet frem til, og diskutér ligheder og forskelle. Diskutér, og forsøg at nå frem til en fælles holdning:
- Hvornår mener du, at du bør gribe ind og videregive informationen til lærere, skolelederen, forældre og andre?
- Bliv enige om nogle situationer, hvor I mener, at oplysningerne bør videregives til nogen.
Øvelse 2: Har du brug for at vide, hvem jeg er? Om anonymitet
Foto: Kaique Rocha fra Pexels
Et grundlæggende princip i vores samfund er åbenhed, når det gælder om at kunne identificere, hvem vi er. Det kan være at præsentere dig selv ved navn, vise dit ansigt eller underskrive den artikel, du har skrevet. Der er dog sammenhænge, hvor anonymitet kan være acceptabelt. Spørgsmålet er blot i hvilken sammenhæng. Formålet med øvelsen er at problematisere anonymitet og relatere den til demokratiet.
Arbejd individuelt
Nedenfor er der en række eksempler på personer i forskellige roller, som har gjort sig anonyme ved at skjule deres ansigter. Hvornår synes du, at det er i orden at skjule sit ansigt? Svar ja, måske eller nej efter hver mulighed.
- Brandmand
- Deltagere i en demonstration
- Fodboldtilhænger
- Politi
- Lærere på gymnasiet
- Læger
- Journalister
- Fritidsledere
- Popstjerner
- Politikere
Diskutér i grupper
Præsentér jeres resultater for hinanden i små grupper. Diskutér ligheder og forskelle.
- Se på valgmuligheder, hvor alle i gruppen har svaret enten tvivlsomt eller nej. Ville der være situationer, hvor svaret kunne være ja? Motivér.
- Bliv enige om en mulighed, hvor svaret er ja, og en anden, hvor svaret er nej. Alle i gruppen skal være enige.
Diskutér i hele klassen
Præsentér resultaterne for resten af klassen og argumentér for din holdning. Fortsæt derefter med en fælles diskussion og besvar følgende spørgsmål:
- Kan anonymitet være et problem i et demokrati?
- Hvilke aspekter af demokratiet kan fungere bedre, hvis anonymitet er tilladt?
- Vil lærerens bedømmelser være mere retfærdige, hvis eleverne kan være anonyme, når de skriver prøver og opgaver?
- Skal vidner have lov til at forblive anonyme under retssager?
Øvelse 3: At turde der, men ikke her! Om tonen på nettet
Foto: Tima Miroshnichenko fra Pexels
Nogle personer skriver ting på nettet, som de aldrig ville sige til en anden person i virkeligheden, hvis de stod ansigt til ansigt. Hvorfor er det lettere at udtrykke negative ting på nettet, selv hadefulde holdninger, end i det virkelige liv? Formålet med øvelsen er at diskutere og reflektere over online adfærd.
Diskutér
Hvor meget skal du tolerere på nettet, hvor går grænsen, og er grænsen den samme for alle mennesker?
Er der forskel på, hvad følgende personer bør kunne tolerere:
- Privatpersoner
- Journalister
- Politikere
- Bloggere
- Kendisser
Er der forskel på, hvad der bør siges og tolereres online sammenlignet med andre sammenhænge i livet f.eks. på arbejdet, i skolen, under uddannelse, med venner osv.?
Har internettet skabt en ny adfærd – onlinehad – eller er internettet blot en ny platform for en adfærd, der altid har eksisteret? Hvis denne adfærd altid har eksisteret, hvordan har den så udfoldet sig før internettet?
Kan et hårdere klima og en grovere tone, når vi kommunikerer med hinanden online, påvirke samfundet som helhed?
Husk på!
Vi har lettere ved at gribe ind i situationer, der kræver civilcourage, hvis en anden tager det første skridt. Det gælder såvel online som offline. Tonen på nettet er ofte hårdere, end hvad vi accepterer i andre sammenhænge. Men samme regler vedrørende krænkelser gælder på nettet som alle andre steder i samfundet.