Her får du en komplet øvelsespakke med et udvalg af øvelser, der tilsammen tager 45-60 minutter. Formålet med denne lektion er at få eleverne til at forstå nogle almindelige metoder til påvirkning og til at reflektere over vinklede budskaber. Hvis du foretrækker det, kan du vælge, hvilke øvelser du mener er velegnede for dine elever, ved hjælp af filterfunktionen på forsiden.
De fleste mennesker, der fremmer et budskab, har en eller anden form for egeninteresse. Det vil sige, at den person, der fortæller noget, uanset i hvilken form, har noget at vinde ved, at virkeligheden præsenteres på en bestemt måde.
Nogle gange stoler vi på informationer på baggrund af, hvor de kommer fra. Det kan både dreje sig om personer, vi kender, og om et bestemt nyhedsprogram. Det samme gælder den anden vej. Nogle afsendere stoler vi ikke på, og så tror vi måske heller ikke på det, de...
Som mennesker stoler vi mere på visse informationskilder end på andre. Spørgsmålet er hvorfor, og hvilke konsekvenser det kan få. Denne øvelse har til formål at skabe de første refleksioner.
Der er meget i vores samfund, som går ud på at sælge. Reklame spiller en stor rolle her, og virksomhederne bruger store summer på deres markedsføring. Alligevel siger de fleste af os, at vi ikke bliver påvirket af reklamer. Kan det virkelig være rigtigt? Formålet med øvelsen er en kritisk gennemgang af reklamebudskabet.
Der er mange måder at påvirke folk til at gøre, hvad du ønsker. Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for først at lære om forskellige påvirkningsmetoder, og derefter undersøge, hvordan de anvendes.
Her får du en komplet øvelsespakke med et udvalg af øvelser, der tilsammen tager ca. 60-180 minutter. Hver dag, nogle gange hvert minut, bliver vi konfronteret med budskaber i medierne om, hvad vi bør spise, drikke, have på, se og lytte til.
I de traditionelle medier er reklame og journalistik blevet holdt adskilt, så forbrugeren altid ved, hvad der er hvad. Men i dag, hvor folk bliver mere og mere trætte af reklamer, forsøger mange marketingfolk at skabe reklamer, der slet ikke ligner reklamer. Nogle...
Øvelsen kan udføres som et hurtigt tankeeksperiment, hvor eleverne kaster idéer ud, som de derefter præsenterer og diskuterer – eller mere omhyggeligt, hvor idéerne, f.eks. et YouTube-klip, en plakat, en skitse, en opdatering på sociale medier eller en avisartikel, faktisk produceres og måske endda offentliggøres.
"Skjulte reklamer" i samfundet har eksisteret længe før internettet blev opfundet. Et berømt eksempel er 100 år gammelt. I 1920'erne ansatte det amerikanske stormagasin Macy's omkring 20 kvinder, som blev betalt for at køre i New Yorks undergrundsbane iført lange...